400 boliger på vej på havneareal i Aarhus

Aarhus Byråd forventes på onsdag at godkende salget af næsten 38.000 etagekvadratmeter og et konsortium med de store, institutionelle investorer PenSam Liv forsikringsaktieselskab og Topdanmark Ejendom A/S som købere.

Havneholmen er tegnet af C.F. Møller Arkitektfirma og består af cirka 400 leje-boliger, hvoraf 140 boliger er målrettet seniorer og bliver nærmeste nabo til en række kommende kommunale ældreboliger, et tilhørende servicecenter og en daginstitution.

Borgmester: Anerkendelse til Aarhus

Borgmester Jacob Bundsgaard er begejstret for, at den nye havnebydel endnu en gang har vist sig attraktiv at investere i:

- Det er en flot understregning af Aarhus som vækst-by, at to så stærke investorer ønsker at være med til at udbygge den nye havnebydel. Det ambitiøse projekt er en stor gevinst for byen og et fornemt udtryk for, at Aarhus og De Bynære Havnearealer af rigtig mange opfattes som en fantastisk ramme for det gode liv, både hvad angår boliger, arbejde og byliv.

De første boliger forventes at blive klar til indflytning i 2015.

Dagens Gossip