400 personer stiller sig i køen af ledige

Køen af arbejdsløse blev 400 personer længere i december sammenlignet med måneden før.

132.400 stod uden job, hvilket svarer til en ledighed på fem procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Udviklingen på det danske arbejdsmarked har dermed været relativt flad gennem sidste halvdel af 2014. Således er det femte måned i træk, at ledighedsprocenten ligger på fem procent.

Men selvom det umiddelbart er en svag udvikling, kan det skyldes, at arbejdsstyrken er blevet større, fordi studerende er blevet færdig med deres uddannelse, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Det vigtigste her og nu er, at beskæftigelsen vokser. Siden foråret 2013 er omkring 40.000 flere personer kommet i job. Fremadrettet tyder flere indikatorer på, at flere også i 2015 vil komme i arbejde, konstaterer chefanalytiker Erik Bjørsted, i en kommentar til tallene.

/ritzau/

Dagens Gossip