41-årig gik amok på varmestue i Næstved

Skrevet af Ann Katrine Warren

22/02/2013

Mest læste i dag

Torsdag klokken 13.56 blev politiet tilkaldt til Toldbodgade i Næstved, efter personalet på varmestuen havde trykket på overfaldsalarmen.

En 41-årig mand var blevet tilbageholdt af personalet på stedet, efter han havde virket truende over for dem og havde sparket og slået ud efter en af de ansatte.

Manden, der er fra Næstved, blev anholdt og sigtet for vold mod person i offentlig tjeneste. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Under anholdelsen forsøgte han at bide en betjent i hånden, og betjentene måtte anvende peberspray mod manden for at få ham til at falde til ro, så han kunne lægges i håndjern.

Manden blev også sigtet for vold mod tjenestemand i funktion og blev taget med til politigården i Næstved til afhøring. Manden blev løsladt klokken 16.50 efter afhøringen.