41-årig mand i Odense forsøgte at sætte ild til skur med venner i

En 41-årig mand fortryder formentlig, at han tog på politistationen i Odense for at brokke sig over noget. I stedet for at modtage en anmeldelse fra manden, anholdt politifolkene ham nemlig på stedet, skriver Ritzau.

Manden var efterlyst for brandstiftelse. I formiddag sad den 41-årige nemlig sammen med tre kammerater og drak i en skurvogn på Kildemosevej i det, der er kendt som Skurbyen i Odense.

De andre blev på et tidspunkt trætte af den 41-årige og bad ham om at gå. Det gjorde han, men kort efter stillede han en stol op af døren til skurvognen og satte ild til noget tøj.

Det så et vidne, som hurtigt fik slukket ilden. Den 41-årige mand var forsvundet, da politiet nåede frem til stedet.

Men i eftermiddag stillede han så på politistationen for at brokke sig over et eller andet. Og da politiet kender manden særdeles godt, vidste de straks at det var ham, der var eftersøgt for at forsøge at sætte ild i skurvognen.

Dagens Gossip