41 ud af 3.000 asylansøgere har søgt om lov til at arbejde

Flere asylcentre fortæller til avisen, at asylansøgerne holder sig tilbage på grund af et krav i de nye regler om, at de til gengæld skal samarbejde med myndighederne og medvirke til deres egen udsendelse.

Trods de nye tal afviser formand for Integrationsudvalget Trine Bramsen (S) at ændre ved samarbejdskravet.

»Først og fremmest er det for tidligt overhovedet at konkludere noget i forhold til, hvad der virker, og hvad der ikke virker. Men hvad angår kravet om, at man medvirker til sin egen sagsbehandling, synes vi, det er et meget rimeligt krav. Så det har vi ikke tænkt os at afvige fra,« siger Trine Bramsen og uddyber:

»Asylsystemet er jo til for folk, der er personligt forfulgt og dermed har et beskyttelsesbehov. Derfor er det afgørende, at man både bidrager til at fremkomme med oplysninger, og at hvis man får et afslag, fordi man ikke har et beskyttelsesbehov, tager tilbage, hvor man kom fra.«

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), siger til Morgenavisen Jyllands-Posten, at hun principielt er uenig i samarbejdskravet.

»Det er et problem, at en stor gruppe fastholdes i passivitet. Og jeg tror også, at man skyder sig selv i foden, for man risikerer, at folk sidder så lang tid i centrene, at man ender med at måtte give dem humanitær opholdstilladelse,« siger hun.

Men det mener Trine Bramsen ikke.

»De seneste tal viser, at vi sender langt flere hjem end tidligere, og at der er langt flere, der har fået afslag på asyl, som bliver sendt hjem. Så det er jeg ikke enig med hende i,« siger hun.

Omkring 3.000 asylansøgere har mulighed for at bo og arbejde uden for centrene, da de opfylder kravet om at have tilbragt et halvt år i det danske asylsystem.

Dagens Gossip