42-årig kvinde jamrer over smerter i øret - hendes ægtemand får et chok, da han kigger ind

Da Victoria Price fra Wales pludselig fik gevaldig ondt i øret uden en synlig grund, bad hun sin ægtemand kigge efter tegn på infektion.

Det skriver Independent.

Den 42-årige kvinde havde voldsomme smerter i øregangen efter en svømmetur på Newton Beach i byen Porthcawl.

- Jeg kom ud af badet, da jeg var kommet hjem, og så var smerten i mit øre bare helt utrolig, fortæller hun ifølge britiske Independent.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg dansede rundt ude på badeværelset. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Jeg gik ud fra, at der var vand fanget i mit øre, eller at jeg havde perforeret trommehinden eller noget lignende.

Victoria Price tog på arbejde næste dag på trods af smerten. Bagefter mødtes hun med sin mand og otteårige datter på en restaurant for at spise aftensmad. Da familien kom hjem var smerten stadig så overvældende, at Victoria Price bad sin mand om at kigge ind i øret.

Til alles store forskrækkelse spottede han noget, der bevægede sig derinde. 

Victoria Price tog straks på hospitalet, hvor sygeplejersken Sarah Gaze trak en ubuden gæst ud af hendes øregang. Den var nem at få øje på, og indgrebet tog derfor kort tid.

- Det var meget simpelt. Edderkoppen var synlig i Victorias indre øre, og den kom relativt nemt ud, fortæller Sarah Gaze.

- Men den var levende og vred sig. Og den var faktisk også ret stor. Den må have været dobbelt så stor, som den først så ud til at være, tilføjer hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Victoria Price fortæller, at hun svømmer i naturen ofte, fordi hun er medlem af en livredder-klub. Hun har nu fundet ud af, at den behårede edderkop formentlig gemte sig i hendes trøje, som hun tog på efter svømmeturen.

- Da jeg skulle skifte tøj i hytten og tage min trøje på, må edderkoppen have siddet i hætten, hvorefter den kravlede op i mit hår. 

- Da jeg senere gik i bad, ville den finde et tørt og varmt sted, og det må være derfor, at den kravlede ind i mit øre, siger hun.

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip