42-årig mand brændt inde i stråtækt hus

»Klokken 01.59 får vi en anmeldelse om, at det brænder i huset. Vi får at vide, at der formentlig er en person i huset,« siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz.

Brandbiler og politi bliver sendt til stedet, og under slukningsarbejdet bliver det konstateret, at en person er brændt inde i huset.

»Branden har allerede godt fat i huset, der har brændt nogen tid, da politi og brandvæsen ankommer. Der er et ældre hus med stråtag, der brænder rimelig hurtigt,« siger vagtchefen.

Læs også: Indebrændt mand ville ikke ud af brændende hus

Politiet formoder, at den afdøde er husets 42-årige mandlige beboer. Han er den eneste, der bor i huset, og den nabo, der anmeldte branden, har kort tid forinden set manden.

»Stedet er afspærret, og der skal søndag foretages tekniske undersøgelser af, hvad der forårsagede branden. Vi skal desuden have en endelig identifikation af afdøde,« siger vagtchef Hans Hoffensetz.

Familien til den 42-årige mand er underrettet.

Se billederne nedenunder......

BNB

Dagens Gossip