42-årig mand fængslet i fire uger: Gemte 650 kilo hash i lejlighed

Det var svensk politii, der tippede de danske politifolk.

- De kontaktede os, og efter en kort efterforskning kunne vi så anholde ham her, fortæller efterforskningsleder Knud Hvass fra Københavns Politi til Dagens.dk.

Meget mere kan han dog ikke fortælle, da sagen stadig bliver efterforsket for fuld tryk. Grundlovsforhøret, der blev holdt tidligere i dag, blev da også holdt for lukkede døre.

Politiet besøgte manden i hans lejlighed på Bispeengen på Frederiksberg, lige på grænsen til Nørrebro, ved 2-tiden i nat.

Manden lod sig anholde i god ro og orden, og politiet beslaglade de mange tasker og kasser med hash.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Det er vores vurdering, at hashen repræsenterer en gadesalgsværdi på mere end 30 millioner kroner, siger Knud Hvass.

Politiet har endnu ikke andre mistænkte i sagen.

- Men man kan jo ikke udelukke, at der er flere, når der er tale om så stort et lager, siger Knud Hvass.

Manden er ikke tidligere kommet på kant med loven i sager som den her.

Dagens Gossip