42-årig truede hustru og søn med pistol i Rudkøbing

Skrevet af Ann Katrine Warren

19/12/2012

Dagens topnyheder

En kvinde flygtede med sin toårige søn på armen over til naboen, da hendes mand i går eftermiddag gik amok og truede med en signalpistol i Rudkøbing. Inden da havde den 42-årige mand jagten kvinden rundt i parrets have på Rifbjergsvej. Det skriver Fyens.dk.

Her til eftermiddag oplyser Fyns Politi, at den 42-årige i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Svendborg. Her nægtede han sig skyldig, men retten vurderede, at der var risiko for, at manden ville påvirke efterforskningen, og han blev derfor varetægtsfængslet frem til den 4. januar.