42 blev dræbt på skole i Nigeria

Angrebet fandt sted natten til lørdag i Yobe-provinsen

»Vi modtog 42 lig, studenter og ansatte fra skolen i Mamundo. Nogle af dem havde skudsår, men mange af dem havde svært forbrændte kroppe,« siger en ansat på det lokale hospital til AFP.

Terrorgruppen Boko Haram har med dens gentagne angreb mod kristne kirker og institutioner samt mod politistationer og andre statsinstitutioner gjort sikkerhedssituationen i det nordlige Nigeria særdeles ustabil.

Nigerias hær gennemførte for en måneds tid siden en stor offensiv mod Boko Haram i de nordlige provinser for at tvinge den i knæ, men allerede dengang forlød det, at mange af bevægelsens medlemmer nåede at flygte over grænsen til nabolandene.

Nigerias hær betegner selv offensiven som en succes, fordi islamisterne ifølge hærens rapporter er blevet fordrevet.

Boko Haram, der kæmper før indførelse af en sharia-stat, angreb også sidste måned en skole i byen Maiduguri og dræbte ved den lejlighed ni elever.

Dagens Gossip