43-årig mand lagde nøgenbilleder af ekskone på pornosider

På torsdag falder der dom i sag, hvor en 43-årig mand er tiltalt for at have offentliggjort nøgenbilleder af sin ekskone på to pornosider, skriver Horsens Folkeblad.

Efter en skilsmisse var manden sur på sin kone. Det skyldes, at han ikke mente, at hun var retfærdig og samarbejdsvillig i forhold til bodeling og deling af parrets børn.

Den 43-årige mand, der er bosat et sted i Hedensted Kommune, lagde i første omgang billeder ud af ekskonen, hvor ansigtet var sløret. Men senere blev der lagt billeder ud, hvor man kunne se og nemt genkende kvinden.

Det blev til i alt 161 intime billeder, der kunne ses på pornosiderne nabosex.dk og xklub.dk.

Anklager Helle Iversen fra Sydøstjyllands Politi kræver manden idømt mindst 40 dages fængsel. Desuden risikerer han at skulle betale en erstatning på 56.000 kroner.

Dagens Gossip

Dagens TV