43-årige chattede intimt med fremmed kvinde: Blev afpresset for tusindvis af kroner

Skrevet af Jesper Larsen

09/09/2015

Dagens topnyheder

En 43-årig mand fra Høng på Sjælland blev i går forsøgt afpresset af ukendte personer, efter han havde indledt en erotisk chat med en fremmed kvinde på internettet. 

Manden havde started med en almindelig chat, men blev så overtalt til at fortsætte på Skype, hvor kvinden fik manden til at foretage sig ting, der var noget mere intime og erotiske end da chatten startede. 

Læs også: 33-årig afpresset efter erotisk chat: Betal eller bliv udstillet på Facebook

Men situationen blev filmet uden den 43-åriges vidende, og pludselig ændrede chatten karakter. 

Den ukendte kvinde begyndte nu at afkræve den 43-årige 3000 kroner for ikke at offentliggøre videoen af manden på sociale medier. 

Det nægtede manden dog, og i stedet anmeldte han sagen til politiet, der nu forsøger at finde ud af, om de kan finde frem til den ukendte pengeafpresser. 

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at det ikke er første gang, de oplever en sag som denne, men at det ofte er svært at skride ind, da afpresserne ofte opererer i udlandet. 

Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: