44-årig mand anholdt for bombetrusler mod Bruuns Galleri i Aarhus

Østjyllands Politi har i eftermiddag anholdt en 44-årig mand for bombetruslen tidligere i dag mod Bruuns Galleri i Aarhus.

En kvinde på gaden hørte, at manden sagde at han havde en bombe i sin rygsæk. Det fik vidnet til at alarmere politiet.

Den 44-årige mand blev anholdt ved 16.20-tiden. Han havde ikke umiddelbart nogen god forklaring på, hvorfor han fremsatte bombetrusler, oplyser Østjyllands Politi.

Manden fremstilles formentlig i grundlovsforhør i morgen.

Dagens Gossip