45-årig kvinde bed kvindelig betjent ved Årslev

Det kan være farligt at være politibetjent. Det må en kvindelig fynsk betjent sande efter et møde med en 45-årig kvinde, der i aftes var både beruset og rasende.

En patrulje blev sendt til Lensvej mellem Årslev og Ringe. Kvinden var på besøg hos en 48-årig mand, som hun kendte. Hun blev aggressiv og smadrede en rude.

Da politiet kom til stedet og ville anholde kvinden, bed hun betjenten i benet og kaldte hende adskillige ukvemsord, skriver TV2.

Den 45-årige kvinde blev dog anholdt og sigtet for hærværk, vold mod tjenestemand i funktion og for at ytre ukvemsord mod en offentlig myndighed. Hun er blevet løsladt igen.

Betjenten, der blev bidt i læggen er ikke kommet alvorligt til skade.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip