45-årig mand skal fem år i fængsel for røveri mod Nordea i Søborg

Retten i Glostrup.

Retten i Glostrup har idømt en 45-årig mand fem års fængsel for røveri mod Nordea i Søborg.

Den hårde dom falder fordi han tidligere er straffet for røveri, og at røveriet mod Nordea blev begået kort efter, han var prøveløsladt.

Den 45-årige begik røveriet den 31. oktober klokken 11.53 mod Nordea på Søborg Hovedgade.

Han var iført handsker og elefanthue og truede personalet med en attrap pistol til at udlevere pengene.

Han stak af til fods og smed handsker, hue og attrap pistolen fra sig.

Han modtog dommen og gik straks til afsoning. Han  har også erkendt røveriet.

Bliv ven med os på Facebook - klik ind her og vær med nu...

Dagens Gossip

Dagens TV