45-årig politimand skød sig selv på politistationen i Roskilde

Politiet i Roskilde blev onsdag aften ramt af en tragisk hændelse, da en politibetjent skød sig selv.

Den ulykkelige hændelse skete efter at en 45-årig politibetjent fra Københavns Politi var blevet anholdt i forbindelse med en overtrædelse af færdselsloven.

Det var kolleger fra Midt- og Vestsjællands Politi der foretog anholdelsen, og de kørte betjenten ind på politistationen i Roskilde.

Annonce:Send blomster - Klik her

Men da patruljevognen holdt i politistationens gård, skød den 45-årige pludselig sig selv med den tjenestepistol han havde i sin taske.

Der blev straks ydet førstehjælp, herunder af en læge, der var på politistationen i en anden sag, men den 45-årige blev kort efter erklæret død.

Statsadvokaten er tilkaldt til at stå for efterforskningen af sagen, hvilket er fast rutine i sager, hvor personer dør i politiets varetægt.

Midt- og Vestsjællands Politi kan lige  nu ikke oplyse yderligere om sagen.

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip