46-årig far sigtet for drab på sin 20-årige søn i Bramming

Det er den 20-årige mands far, der er anholdt for drabet på sønnen i Bramming, oplyser Syd- & Sønderjyllands Politi.

Sønnen blev fundet knivdræbt i en trappeopgang i Bramming i morges ved 8.15-tiden.

Politiet har hele dagen efterforsket drabssagen, foretaget afhøringer og gennemført tekniske undersøgelser.

Motivet til drabet er indtil videre ukendt.

Den 20-åriges far bliver fremstillet i grundlovsforhør i morgen klokken 9.

Dagens Gossip