46-årig kroat bliver udvist af Danmark

Retten i Næstved har torsdag idømt 46-årige Gimi Levakovic et år og tre måneders fængsel samt udvisning af Danmark. Det skriver Ekstra Bladet.

Gimi Levakovic var anklaget for besiddelse våben samt trusler. Han har ifølge Ekstra Bladet siddet varetægtsfængslet siden 2. maj i år.

Han bliver udvist af hensyn til den offentlige sikkerhed. Tidligere har kroaten fået en række domme. Dommeren mener ifølge Ekstra Bladet, at han vil fortsætte i sin kriminelle løbebane.

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist har anket dommen på stedet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV