460 dagplejere i Kolding skal i løbetøjet

460 dagplejere i Kolding får nu tilbudt løbetræning, skriver Lokalavisen Budstikken Kolding.

Det sker i forbindelse med Kvindeløbet i Geografisk Have i Kolding den 12. juni, hvor man håber at så mange som muligt af dagplejerne kan deltage i løbet. Desuden er der den sidegevinst, at dagplejerne kommer i form og holder sig sunde.

- Det her er en del af et tre-årigt projekt som går ud på, at forbedre dagplejernes fysiske kompetencer. De har et hårdt fysisk arbejde, og det kræver et godt helbred, fortæller Joan Lindskov der er dagplejeleder og tovholder på projektet.

Løbetræningen begynder den 14. marts og det er DGi Medarbejdermotion der står for at tilrettelægge motionsforløbet. Der skal efter planen laves tre hold.

Dagens Gossip

Dagens TV