47-årig kvinde i Børkop-området udsat for hjemmerøveri

En 47-årig kvinde blev tidligt i morges udsat for et hjemmerøveri på hendes bopæl i Børkop-området.

Kort før klokken 5.30 trængte to mænd ind i hendes hjem og truede hende til at udlevere kontanter. Efter røveriet stak mændene af.

- Hun er ikke kommet fysisk til skade, men hun er stærkt chokeret over det der skete, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Svend Pedersen, til dagens.dk.

Af hensyn til politiets efterforskning har ordensmagten ikke yderligere kommentarer til hjemmerøveriet.

Dagens Gossip