47-årig mand snittet flere gange, blandt andet på halsen

En 47-årig mand blev torsdag eftermiddag kort før klokken 17 snittet flere gange med en kniv. Det skete på Nørremarksvej i Kolding.

Det var tilsyneladende to venner i et drikkelag, der blev uenige. Det fik en 36-årig mand til at gribe en kniv og snitte den 47-årige mand gentagne gange på halsen, i hovedet og på arm og hånd.

Efter snitteriet søgte den 47-årige mand tilflugt hos den 36-åriges underbo på Nørremarksvej og politiet blev tilkaldt.

Den 36-årige mand blev anholdt:

- Han var meget ked af det skete, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til Dagens.dk.

Efter endt afhøring blev den 36-årige mand løsladt.

Den 47-årige mand blev tilset på skadestuen på Kolding Sygehus, men kom ikke noget alvorligt til.

Dagens Gossip