48-årig efterlyst mand sigtet for falsk pengeseddel

Fyns Politi anholdt i formiddags klokken 9.30 en 48-årig mand på hans bopæl i Svendborg.

Manden blev i går efterlyst af politiet og flere vidner henvendte sig og pegede på samme mand. Derfor blev den 48-årige mand anholdt.

Han er sigtet for pengefalskneri mod Svendborg Sparekasse i tirsdags ved 12.40-tiden. Den 48-årige man har delvist erkendt sig skyldig.

Han har erkendt, at det var ham, der indleverede den falske pengeseddel. Men han var ikke bekendt med, at sedlen var falsk. Han nægtede at have fremstillet sedlen, men forklarede, at han havde fundet sedlen kort tid forinden og blot ville høre i banken, om sedlen var noget værd og kunne byttes.

Den 48 årige mand blev løsladt efter afhøringen, og sagen vil nu blive efterforsket yderligere.

Dagens Gossip