48-årig mandlig bilist ramt af bakkende bil

En 48-årig mand blev i morges ved 8-tiden kørt til tjek på Kolding Sygehus efter et færdselsuheld på Gl. Bjært i Bjert ved Kolding.

En 42-årig mand bakkede sin bil ud ved Bjert Kro og her blev han ramt af en 48-årig mand, der i samme øjeblik kom kørende i sin bil.

Den 48-årige mand klagede over smerter i nakken efter uheldet. Han blev derfor kørt til et tjek på Kolding Sygehus, oplyser vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Hans Hoffensetz, til Dagens.dk.

Den bakkende bilist slap uskadt fra uheldet.

Dagens Gossip