48-årige Karsten har været væk i flere dage

Sydsjællands Politi efterlyser nu 48-årige Karsten Jensen, der er forsvundet i nedtrykt tilstand.

- De pårørende til ham er bekymrede, for de har ikke hørt fra ham i flere dage, fortæller vagtchef fra Sydsjællands Politi, Anders Mikkelsen, til dagens.dk.

Karsten Jensen er kørt fra hjemmet på Sydsjælland i en hvid Nissan Note med registreringsnummer AK 23 962. Derfor opfordrer politiet nu borgere til at ringe 114, hvis man ser manden.

- Han har haft en depression, så vi vil gerne være sikre på, at han har det godt, siger Anders Mikkelsen til dagens.dk.

Karsten Jensen er 180 centimer høj, og så halter han på venstre ben.

Dagens Gossip