48 gidsler meldes dræbt i Algeriet

Dødstallet for gidslerne og andre ofre i Algeriet er oppe på 48, siger sikkerhedskilder ifølge nyhedsbureauet Reuters søndag aften.

Det officielle dødstal ud over gidseltagere har ellers tidligere på dagen ligget på 23 udlændinge og algeriere, heraf de fleste gidsler.

Men der har været meldinger om, at der er fundet langt flere lig.

Lokale medier har talt om, at der er fundet 25 lig på gasfeltet, der blev angrebet af gidseltagere i onsdags.

Algeriske sikkerhedsstyrker angreb gidseltagerne lørdag og dræbte dem alle, sagde de, men søndag er der fundet yderligere seks gidseltagere på gasfeltet i live, siger medier i Algeriet.

Sikkerhedskilderne siger til Reuters, at med de 23 dræbte og de 25 lig er dødstallet for gidsler og andre ofre i hvert fald 48.

Samtidig er der meldt om 32 dræbte gidseltagere, hvilket giver 80 dræbte.

/ritzau/Reuters

 

Dagens Gossip