49-årig anholdt: Filmede bestialsk mishandling af kat og lagde videoen på Facebook

En 49-årig mand er blevet anholdt og sigtet for en bestialsk dyremishandling af en kat, som han optog og lagde videoen ud på Facebook efterfølgende af.

- Den 49-årige blev taget med på Politistation i Næstved og afhørt. Han blev løsladt igen efter endt afhøring, men han er stadigvæk sigtet i sagen, siger Palle O. Hansen Sydsjællands- og Lolland Falsters Politi til Lokalavisen

Læs også: Grusom mishandling i Odense: Brændte kat i tørretumbler

Netavisen skriver ligeledes, at mishandlingen af katten skulle have været særdeles grusom, og en leder af en dyreværnsorganisation kalder det 'noget af det værste jeg har set'.

Hun blev kontaktet af oprørte borgere, der havde set videoen på Facebook, og bad hende om at skride ind. 

- Det var en forfærdelig video. Han havde fanget katten i et bur og sad så og prikkede til den og skar i den overalt på kroppen, så den til sidst var smurt ind i blod, siger Heidi Hansen til Lokalavisen. 

Læs også: Norsk forsker: Mange drabsmænd har en forhistorie som dyremishandlere  

- Han gav mig lov til at lede efter katten på sin grund og det gjorde jeg grundigt men uden held. Jeg ville bare gerne fjerne den kat fra ham - død eller levende, siger Heidi Hansen. 

Hun tog billeder på mandens bopæl, som hun mener beviser, at det er på hans adresse, at mishandlingen er foregået. Blandt andet fordi et skur i mandens baghave er synligt i videoen. 

Det er endnu ikke lykkedes at finde den kat, der angiveligt skulle være mishandlet på mandens bopæl. 

Dagens Gossip