49-årig mand brændte ihjel på Nykøbing Falster station

Politiet. Foto: politi.dk

En 49-årig mand mistede i aftes livet, efter at han brændte ihjel på stationen i Nykøbing Falster.

Manden havde overhældt sig selv med en brændbar væske på et toilet på stationen, og efterfølgende sat ild til sig selv.

Politiet blev tilkaldt klokken 19, efter at den 49-årige kom brændende ud fra stationsbygningen og gik ud i springvandet på pladsen foran stationen.

Ambulancehelikopteren blev tilkaldt og fløj den 49-årige til Rigshospitalet, hvor han døde kort efter klokken 21.

Politiet har efterfølgende fundet et afskedsbrev på mandens bopæl.

Dagens Gossip

Dagens TV