49-årig mand stak af med 57 par jeans

En 49-årig mand fra Fuglebjerg slap ikke heldigt fra et tyveri hos Tøjeksperten i Storegade i Stege.

Kort efter klokken 15 i går gik manden ved herretøjsforretningen. Og han så sit snit til at stjæle to strikbluser og ikke færre end 57 par jeans til en samlet værdi på over 23.000 kroner. Tyveriet skete fra et udendørs tøjstativ.

Efter tyveriet løb manden ad Sct. Knudsgade - lige forbi politikontoret - med to medarbejdere fra Tøjeskperten i hælene.

På en parkeringsplads i nærheden fik de fat i tøjtyven. En betjent, der var i nærheden, fik anholdt den 49-årige mand. Han er nu sigtet for butikstyveri.

Dagens Gossip

Dagens TV