49-årig mand truede med at brække kvindes fingre

En 49-årig mand, der har bopæl i Vejen Kommune, er sigtet for trusler på livet.

Søndag ringede manden til en kvinde i Skolegade i Kolding.

- Han truede med, at komme og brække hendes fingre, fortæller Arno Rindahl Pedersen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Søndag gjorde han dog ikke alvor af sine trusler. Men allerede mandag ringede han igen til kvinden. Denne gang truede han med at komme til Kolding og smadre døren, hvis hun ikke lukkede op.

Og den 49-årige mand troppede denne gang op. Da kvinden ikke åbnede døren, stod han og slog og sparkede på døren, men det lykkedes ham ikke at komme ind.

Politiet sigtede senere i går den 49-årige mand for trusler.

Dagens Gossip