5-årig dreng forladt nøgen i skab forseglet med tape, mens mor tog på shopping

Skrevet af Morten Larsen

13/07/2016

Dagens topnyheder

En fem-årig dreng er blevet efterladt nøgen i et skab forseglet med tape, mens moren tog på shoppingtur med en veninde.

Den engelske dreng blev forladt i skabet med noget chokolade og slik, hvorefter moren og veninden tog på en venindetur i byen Blackpool.

Først efter 10 timer kom drengen ud af skabet igen.

Det er ikke første gang, at drengen oplever ubehageligheder fra sin mor, der tidligere har uddelt tæsk til sin søn med en metalstang og spidse sko.

Ved Bradford Crown Court er det kommet frem, at den 40-årige kvinde også har slået sin søn i hovedet med en stilethæl.

Hun gik bagefter ud for at købe noget tape til at lappe såret i drengens hovedbund, og dermed undlod hun at tage på hospitalet, forklarede de to søstre til den fem-årige dreng.

Den 40-årige kvinde nægter sig skyldig i de grusomme handlinger, der ifølge The Mirror har foregået mellem august 2012 og april 2014.

Læs også: Mor svarer kritikere igen: Ja, jeg sulter mine børn

Moren og veninden blev anholdt efter læger på Bradford Royal Infirmary fik mistanke om, at sårene på drengens krop ikke stammede fra almindelige uheld i hjemmet.

Tilbage i april 2014 tog moren sin dreng med hen på hospitalet, hvor hun forklarede, at han havde slået sin hage ved et fald i familiens hjem i det nordvestlige England.

Hverken moren eller veninden ønskede at udtale sig til politiet i forbindelse med afhøringen, men drengen har selv forklaret, at han med en pind er blevet tæsket af veninden.

Drengens mor forsøgte at stoppe blødningerne med et plaster, men uden held – og derfor valgte hun at tage på hospitalet med sin søn.

De to søskende har i retten forklaret, at drengen blev tvunget til at tage tøjet af, før han blev gemt væk inde i skabet.

Søstrene hørte, at han sad og hviskede inde i skabet, der var forseglet med masser af tape.

Nu har juryen indkaldt flere af de ansatte fra drengens skole, da de angiveligt har lagt mærke til flere kvæstelser på den lille drengekrop.

Sagen forventes først at nå sin afslutning i løbet af næste uge. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: