5-årig kræftpatient frier til sin yndlings-sygeplejerske: Se hendes rørende svar

Skrevet af Morten Larsen

31/01/2016

Mest læste i dag

På et børnehospital i Californien går 5-årig Gideon Robinson rundt og har et særdeles godt øje til en kvindelig sygeplejerske.

Drengen er indlagt på sygehuset i den sydlige del af den amerikanske solskinsstat med en alvorlig form for leukæmi.

De sidste par måneder har været hårde ved Gideon Robinson, der har gennemgået en krævende behandling med kemoterapi.

Alligevel er drengen i godt humør, hvilket blandet andet skyldes det opmuntrende personale på hospitalet.

Det høje humør skal i høj grad tilskrives den sygeplejerske, som Gideon Robinson har givet kælenavnet 'Tall Sara'.

Læs også: Dette må være årets mest romantiske klip: Her frier Alexander til Caroline

Sådan en dejlig dame skal man i sagtens natur prøve at få fingrene i, hvis man har muligheden og ikke mindst modet til at give kærligheden et forsøg.

Tidligere på ugen ville drengen derfor vise, hvor meget han holder af sygeplejersken, og derfor gik han simpelthen på knæ for den høje kvinde.

Ifølge Aftonbladet var tale om en stor beslutning for den lille fyr.

Han havde diskuteret den kommende kærlighedserklæring med sin mor, og sammen fandt de en passende ring.

Sommerfuglene fløj nervøst rundt i hospitalets modtagelse, hvor tårerne pressede sig på i øjenkrogene hos de ansatte, da drengen, der bar en Batman-hue på hovedet, friede til sin udkårne.

- Jeg gik ned på knæ, tog ringen og satte den på hendes finger, og så var det overstået, forklarer Gideon Robinson til CNN.

For Sosy Robinson er det lidt af et mysterium, hvor sønnen fik den romantiske idé fra. 

- Det må være noget han har set i fjernsynet, siger Sosy Robinson. 

I denne video kan du se, hvordan sygeplejersken tog imod den modige drengs kærlighedserklæring:

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/da_DK/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

Marriage proposal to his favorite nurse on the hem/onc floor... "tall Sarah"

Opslået af The Adventures of Iron Gideon på 27. januar 2016

På Facebook-siden 'The Adventures of Iron Gideon' kan du følge drengens kamp for at blive rask igen.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: