5-årig pige gik i bro i stuen - blev lam fra hoften og ned

Den 23. december 2015 blev en skelsættende dag for en amerikansk familie fra det sydlige Californien.

36-årige Kylee Hoelscher havde sat dagen af til at foretage de sidste juleindkøb, men om morgenen havde kvindes to døtre, fem-årige Eden og Isaballa på ni år, travlt med at lege i stuen.

- Jeg var på vej i brusebad, da jeg gik forbi pigerne. Eden var ved at gå i bro, og jeg sagde: 'Eden, vær nu forsigtig.' Lige pludselig kom min anden datter ind på badeværelset og sagde: 'Eden ligger på gulvet og græder', siger Kylee Hoelscher til Yahoo! News.

Hun trøstede Eden, der efter få minutter var faldt til ro, og familien var nu klar til at køre ud efter de sidste julegaver, men efter et par minutter lød der jammer fra bagsædet.

Den fem-årige pige beklagede sig over smerter i benene, og derfor vendte bilen om og kørte tilbage hjem, så Eden kunne få slappet lidt af.

Pigen lagde sig ind i sengen, hvor hun skulle læse i en børnebog.

Læs også: Lille pige var tavs i årevis: Forældrene måbede, da hun pludselig sagde disse ord

- Jeg sagde: 'Læg dig ned og tag en lur, så får du det måske bedre', siger Kylee Hoelscher og fortsætter:

- Hun kiggede på mig og sagde: 'Mor, det føles som om, at mine ben sover.' Hendes ben var i en mærkelig position, så jeg sagde: 'Eden, prøv at flyt dine ben.' 'Jeg kan ikke', svarede hun. Jeg bad hende om at rejse sig op, men benene kunne ikke holde hende, og derfor tog vi på skadestuen, siger Kylee Hoelscher.

En MR-scanning afslørede en beskadigelse på pigens ryg, og lægerne forklarede, at den fem-årige pige var lammet fra livet og ned.

Kylee Hoelscher har stadig svært ved at begribe, hvordan et simpelt forsøg på at gå i bro har ændret den ellers aktive piges liv.

- Det giver overhovedet ingen mening, forklarer Kylee Hoelscher og fortsætter:

- Du går fra at have en 100 procent uafhængig datter, der var i stand til at tage tøj på at sætte sit hår i en hestehale, til at have et barn, der ikke selv er i stand til at komme ud af sengen. Det er tæt på umuligt at bære, siger Kylee Hoelscher.

Eden Hoelscher sværger, at hun nok skal få førligheden tilbage. 

Lægerne har stadig svært ved at forklare, hvordan skaden i ryggen opstod, da de to søstre legede i familiens stue.

- Det er en gåde, men Eden er en sej lille pige med masser af vilje og beslutsomhed, siger fysioterapeuten Julie Hershberg og forklarer, at der venter et hårdt stykke arbejde, hvis drømmen om at genvinde førligheden skal blive til virkelighed.

Selv om det er usikkert, om Eden kommer til at gå igen, så håber Kylee Hoelscher, at datteren får en lykkelig fremtid.

- Selv hvis kun ikke kommer til at gå igen, så skal hun bare vide, at hun er den mest fantastiske person. Hun har et grin, der er så smittende, siger  Kylee Hoelscher.  

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip