5-årig pige nægtet legetøj: Flygtede og forsvandt fra mor

De fleste forældre kender nok godt det der med børn, der bliver sure når de plager om noget og får et nej.

Men i Naxø på Bornholm udviklede det sig mere dramatisk sent onsdag eftermiddag.

En mor ringede nemlig til politiet og fortalte, at hun ikke kunne finde sin 5-årige datter.

Forinden havde der været en mindre uoverensstemmelse mellem mor og datter, eftersom moren havde nægtet datteren et bestemt stykke legetøj i en legetøjsbutik i Nexø.

Datteren blev mopset og gik sin vej, og efter 2-3 minutter besluttede moderen at følge efter, men kunne pludselig ikke finde hende.

Hun inddrog herefter hele sin familie i eftersøgningen af barnet, og knapt en halv time senere kunne hun igen ringe til politiet og fortælle, at datteren var fundet i god behold på sin bopæl

Den 5-årige pige var nemlig gået to en halv kilometer hjem.

Dagens Gossip