5-årig pige tabte pludselig alt sit hår - nu har hun fået modelkontrakt

Skrevet af Laura Nygaard

23/05/2015

Mest læste i dag

Da Sydney Caraher var to år gammel, stak hun en kuglepen op i næsen, og et lille stykke sad fast og måtte opereres ud.

Derefter begyndte den lille piges hår at falde ud, og lægerne mener, at det skyldes stress fra den ubehagelige oplevelse.

- Det var som taget ud af en film, når vi børstede hendes hår. Det faldt ud i store håndfulde, og om morgenen lå det ud over hele hendes pude, siger hendes mor Sarah Caraher til Mirror.

Læs også: Ung model med Downs Syndrom vil ændre folks opfattelse af, hvad skønhed virkelig er

Over en periode på fire måneder mistede den lille pige både sine øjenbryn, øjenvipper og så meget af sit lange hår, at hun fik en mindre identitetskrise og var bange for, at hun var ved at blive til en dreng.

Men da Pyramids Shopping Centre sparkede en modelkonkurrence igang på de sociale medier, og Sydney Caraher blev meldt til, begyndte selvtilliden at komme tilbage.

- Det har givet Sydney sådan et selvtillidsboost, og at læse alle de søde kommentarer, folk har lagt, har været godt for hende, siger Sarah Caraher.

Læs også: Plus-size model vejer 115 kilo: Her er hendes første fotoserie

Den lille pige endte med at vinde konkurrencen og kan nu se frem til en modelkarriere mod alle odds. Dommerne fremhævede især hendes glade og boblende personlighed.

Præmien var en kontrakt med agenturet Frame, der også caster børn til film og tv.

- At vinde konkurrencen er fantastisk, da det går imod stereotypen på, hvad der er ‘normalt’, og det beviser, at du kan stadig kan være køn, selvom du ser anderledes ud, siger den stolte mor.

Derek Millar, bestyrer af Pyramids Shopping Centre, siger:

- Sydney ser måske usædvanlig ud i sammenligning med de andre børn, men hendes skønhed skinner virkelig igennem. Ikke bare i fotografierne, men også i hendes personlighed.

- Hun er modig og en inspiration for ikke at lade sin lidelse stoppe hende, og vi er stolte af at kunne hjælpe hende ved at give hende denne pris.

  (function(d, s, id) { var js, fjs = d.getElementsByTagName(s)[0]; if (d.getElementById(id)) return; js = d.createElement(s); js.id = id; js.src = "//connect.facebook.net/en_US/sdk.js#xfbml=1&version=v2.3"; fjs.parentNode.insertBefore(js, fjs);}(document, 'script', 'facebook-jssdk'));

*Model Tots Winners Announcement*After a lot of deliberation, the judges have now decided the winners of the Model Tots...

Posted by Pyramids Shopping Centre on Wednesday, May 6, 2015

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: