5-årige April Jones' blod fundet i sexgalnings hjem

Skrevet af Ann Katrine Warren

30/04/2013

Mest læste i dag

Blodet fra den forsvundne April Jones blev fundet i stuen, gangen og på badeværelset hos den tidligere livvagt, som nu er anklaget for at have myrdet den lille pige, der aldrig er blevet fundet.

Det er en af de meste omtalte sager i Storbritannien, som i øjeblikket er for retten i Mold Crown i Wales, hvor den 47-årige Mark Bridger er anklaget.

Mark Bridger havde gjort lejligheden grundigt rent efter drabet, men altså ikke grundigt nok til at narre politiets teknikere. Ifølge anklagerne mod Mark Bridger bortførte han den 5-årige April, da hun den 1. oktober sidste år legede på vejen med sin cykel i byen Machynlleth. Aprils venner så den 47-årige skubbe hende ind i en Land Rover.

 

Bliv ven med Dagens.dk - Klik her og vær med nu

Det største eftersøgning i England nogensinde blev sat i værk for at finde den lille pige, men forgæves.

Mark Bridger har erkendt, at han kørte afsted med April. Han egen forklaring er, at han ved et uheld kørte hende ned, og at han bagefter kørte rundt med hende i bilen enten død eller døende.

Herefter husker han intet - hverken hvad han gjorde ved April, eller hvor han gjorde af liget.

Udover blod fra April har politiet fundet billeder af den lille pige på Mark Bridgers computer. Der blev også fundet billeder af flere andre småpiger, som er blevet dræbt i England og børneporno. Derfor mener anklageren, at drabet på April Jones var seksuelt motiveret.

Retssagen mod Mark Bridger ventes at vare i syv uger.