5-årige Elizabeth sendte en ballon til sin far i himlen - så fik hun et uventet svar

Skrevet af Nils Würtzenfeld

22/06/2016

Dagens topnyheder

Da søstrene Isabella og Elizabeth var henholdsvis to år og syv måneder, blev deres far dræbt, da han trådte på en landmine, mens han var udstationeret som soldat i Afghanistan.

I mandags var det fem år siden, at den tragiske ulykke fandt sted, og ligesom alle de foregående år, har de to amerikanske piger hvert år markeret deres far på hans fødselsdag 25. maj. Det skriver Today.

- På hans fødselsdag plejer vi at besøge kirkegården og hans grav, hvor vi skriver hilsner på balloner, som vi bagefter slipper løs, så pigerne kan sende beskeder til deres far, fortæller pigernes mor, Tiffani Rios.

- De kendte ham ikke rigtigt, men det er en god måde for dem at gøre noget for ham. Det skaber gode minder, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

På ballonerne havde pigerne blandt andet skrevet, at 'Jeg elsker og savner dig Far' samt '5-25-16' som var datoen for opsendelsen.

Tiffani Rios havde dog aldrig tænkt nærmere over ballonernes videre færd - indtil i år, hvor én af ballonerne fandt vej tilbage til familien i Eaton i delstaten Ohio.

For to uger efter opsendelsen blev fem-årige Elizabeths ene ballon nemlig fundet kanp 1300 kilometer væk i Newton i delstaten Massachusetts.

Her var Heidi Kern Schwartz på vej til at hente sin søn fra skole, da hun fandt den lufttomme ballon i græsset.

- Jeg kunne se, at den var fra et barn, da der stod 'far' på den, fortæller Schwartz, der efterfølgende tog ballonen med hjem og begyndte at slå informationer op omkring Eaton-familien ud fra de oplysninger, som stod på ballonen.

Artiklen fortsætter under opslaget.

På Facebook henvendte hun sig til en gruppe for militær-vetaraner og spurgte, om nogen kendte til Elizabeth.

Herefter spredte opslaget sig videre på Facebook, indtil det nåede frem til nogle af Tiffani Rios' veninder.

De tog fat på Tiffani, der til sin store overraskelse kunne bekræfte, at det ganske rigtigt var hendes datters ballon.

Artiklen fortsætter under billedet.


Pigerne foran deres fars grav. Foto: Facebook

- Først var jeg chokeret, men så blev jeg begejstret og tænkte, at det faktisk var ret sejt. Det er første gang nogensinde, at én af ballonerne er blevet fundet. Jeg troede ikke, at nogen ville finde dem og endda sende én retur, forklarer hun.

Tiffani Rios fortæller, at hendes døtre fremover vil blive ved med at sende balloner på deres fars fødselsdag, og at fundet af datterens ballon har gjort hende ekstra lykkelig, da det en masse mennekser nu kender til hendes afdøde mand og familens historie.

- På den måde lever han videre, fortæller Tiffani.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler: