5 fritidsinteresser, der gør dig klogere

Skrevet af Redaktionen

13/10/2015

Dagens topnyheder

Sudoku og kryds og tværs er unægteligt gode, hvis du vil holde hovedet igang. Men der er faktisk mange flere ting, du kan krydre din hverdag med for at gøre hjernen ekstra skarp.

Med disse fem bud kan du blive klogere - mens du hygger dig:

1. Læs noget
Lixtal og genre er underordnet, så om du læser Søren Kierkegaard eller Fifty Shades of Grey betyder ingenting for den gavnlige virkning.

En god hyggestund med en bog reducerer stress og giver velvære, samtidig med at det styrker din evne til at løse problemer, koble informationer sammen, aflæse andre menneskers følelser samt adfærdsmønstre og generelt manøvre rundt i dagligdagen.

2. Spil et instrument
Mestrer du et instrument, giver det så meget mere end blot respekt omkring lejrbålet. 

Læs også: Ny undersøgelse: Hjernen kan trænes til at kunne lide sund mad

Flere studier har påvist, at man styrker både kreativiteten, hukommelsen, sin analytiske  og matematiske sans, sprogkunnen, finmotorik og meget mere, når man lærer at læse noder og spille et instrument.

3. Lær et sprog
Forskning viser, at folk der taler mere end ét sprog er bedre til at løse opgaver. Kan du lære et sprog, klarer du dig også bedre i mentalt krævende situationer som f.eks. planlægning og problemløsning, og du bliver bedre til overvåge dine omgivelser og holde fokus.

4. Bevæg dig
Regelmæssig motion får hjernen til at producere proteinet BDNF, som faktisk får den til at vokse. Og det giver dig mulighed for at forbedre hukommelsen, tilegne dig mere viden, fokusere, koncentrere dig og forstå.

Du behøver ikke at løbe et marathon. Et par kortere løbeture om ugen kan også gøre underværker. Til gengæld kan længere tid med numsen solidt plantet i sædet have den modsatte virkning.

Læs også: Advarsel: Salt i brusetabletter øger risiko for blodprop og blødning i hjernen

Så udover en halv times gåtur i rask tempo efter arbejde, bør du også strække benene en gang imellem i løbet af arbejdsdagen, hvis de kreative ideer skal komme til dig.

5. Mediter
I 1992 overvågede forskeren Richard Davidson munken Dalai Lamas hjernebølger under meditation, og det viste med al tydelighed, at Dalai Lama og andre munke var i stand til at styre deres hjerneaktivitet fuldstændig.

Det betyder, at man principielt vil kunne overbevise hjernen om at præstere lige inden vigtige handlinger - lige fra jobsamtale eller lønforhandling til frieri.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: