5 gode grunde: Derfor skal du gå med bare fødder hver dag

Skrevet af Sol Stoffregen

18/05/2016

Mest læste i dag

Det er svært at undvære sko i dagligdagen, vi er nærmest afhængige af dem.

Vi ville fryse og skære os på alverdens skarpe genstande, hvis vi ikke gik med sko, og hvad ville en shoppingtur være uden at kigge på sko?

Men der er overraskende mange gode grunde til at tage skoene af, lade fødderne få luft og give dem plads til at strække sig helt ud.

Gå på bare fødder derhjemme, i haven eller på stranden. Dit helbred og din krop vil takke dig på mange måder, som du vil elske.

Når du går på bare fødder, stimulerer du dine zoneterapipunkter, idet mange steder på dine fødder svarer til forskellige steder på kroppen fx organer og muskler. 

Her er nogle af de positive forandringer, du kan forvente, hvis du tager skopauser i løbet af dagen, ifølge Littlethings:

1. Bedre søvn. Når dine fødder får lov at slappe af, slapper resten af din krop også af. Hvis du fx masserer dine fødder efter en hård dag på jobbet, bliver du mere afslappet. Og denne afslappethed spiller ind på din søvn, der med stor sandsynlig bliver bedre.

2. Forbedret cirkulation. Når du tager skoene af, bliver blodcirkulationen i dine fødder bedre, og blodet i hele din krop vil bevæge sig hurtigere. Det er godt, fordi cirkulationen holder væv og nerver sunde, ligesom vener og arterier sætter pris på det. Du mindsker også risikoen for hjertesygdomme, fordi blodet kan bevæge sig lettere gennem hjertet.

3. Mindre stress. Der er ikke kun fysiske fordele ved at lufte fødderne i græsset eller sandet. Du vil med det samme føle dig mere afslappet, når du kan mærke luften og jorden under dine fødder. Med bare fødder giver du dig selv en slags massage under fødder og rammer de førnævnte zoneterapipunkter.

4. God holdning. Uden sko går og står du naturligt, modsat er det med sko, der tvinger din fod i en bestemt retning eller holdning. Uden sko vil din krop gå tilbage til sin naturlige, behagelige og mere afslappede holdning - og du vil blive strakt bedre ud.

5. Bedre fodlugt. Fødder, der har tilbragt en arbejdsdag i en lukket sko, har det med at lugte temmelig dårligt. Sveden fra dine fødder kan ikke slippe ud, og bakterierne begynder at gro og lugte. Du giver også bakterier og svamp kamp til stregen ved at slippe dine fødder fri. 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: