5 grunde til at du skal indføre fredagssex

Det er ikke usædvanligt, at tidens tand sætter sine spor på parforholdet og hverdagen bliver en rutine, hvor overskuddet til sex bare ikke er der.

Du kommer hjem fra arbejde, du har købt ind på vejen, du skal lige smøre madpakker og eventuelt lave mad, og så vil du egentlig bare gerne flade ud og sove.

Men så er der også lige det der sex, som alle siger, er så sundt at blive ved med at have med sin partner. Hvornår skal det lige passes ind, når hverdagen slider på en, og overskudskontoen er i minus?

Det er let at komme til at grine af par, der planlægger sex, men måske er det slet ikke en så tosset ide af følgende grunde - og fredag er en oplagt dag (at starte med):

1) Skift X-factor ud med sex-factor
Sex sænker stressniveauet og gør dig gladere. En god måde at afslutte en lang, hård uge på.

2) Disneyshow redder dig fredag
Har du børn, er fredag den eneste aften på ugen, hvor du stensikkert har en time fri, mens ungerne sidder klistret til skærmen i en time. Udnyt det.

3) Du har formodentligt fri i morgen
I morgen har du fri, så teknisk set har I hele natten. Dog skal det siges, at Dagens.dk tidligere har interviewet sexolog og parterapeut Joan Ørting, som mener, at sen aftensex kan blive en dræber, hvis man er træt og kun tænker på at komme eller få det overstået.

Læs også: Danskerne knalder i syv minutter klokken kvart i elleve om aftenen

At have sex klokken lidt i elleve om aftenen udvikler sig hurtigt til et forhold, hvor man bruger hinanden som onani med frem for at elske med, mener hun. Ryk derfor evt. den sene aftensex til lørdag morgen, hvis du er helt flad. Men husk så lige at stille uret, så I kommer op.

4) Slå dig løs, det er fredag
I gamle dage gik I i byen eller hang ud med vennerne. Nu sidder I foran fjerneren og ser X-factor… Stoooop. Mind dig selv om, at du er en kvinde/mand, og ikke en slidt arbejdshest.

Journalisten Meg Conley har tidligere beskrevet, hvordan hun altid har undret sig over, at kvinder med faste partnere jamrer over, at de ikke orker sex, når den største forelskelse har lagt sig, og børnene har indtaget hverdagen.

Læs også: Derfor dropper mange at have morgensex

Lige indtil hun selv blev mor og tog sig selv i at glemme at have sex med sin partner gennem, fordi hun følte sig som en rengøringskone, en arbejdshest en mor og ja, alt andet end en kvinde og sexet partner.

Brug derfor den første aften før en weekend til at minde jer selv og hinanden om, at I ikke udelukkende er mor, far, kæreste, kone, mand, men en fyr og en kvinde, der har brug for opmærksomhed, bekræftelse og intimitet for at holde gnisten kørende. Jeres egen gnist såvel som den, I bør have sammen.

Læs også: 6 mærkelige fakta, du sikkert ikke vidste om sex

5) Lidt sex er bedre end ingen sex
Ja, det siger jo sig selv, at lidt sex er bedre end cølibat. Hvis I stadig elsker hinanden og sex er en mangelvare, så er ideen om at booke en tid i kalenderen nødvendig for at huske jer selv og hinanden på at holde den fysiske kontakt ved lige.

Så sæt lige nogle røde krydser i kalenderen – Det er fredag.

Dagens Gossip

Dagens TV