5 grunde til moderne børneopdragelse er i krise

Skrigende og hysteriske unger kan være en udfordring for de fleste forældre. De fleste forældre vil gerne vise omverdenen, at deres liv fejlfrit, og at deres børn er perfekte, men de færreste er klar over, hvor stor konsekvens det kan få for børnene, hvis forældrene ikke siger “Nej” og sætter sig igennem over for de små.
Den engelsk barnepige, Emma Jenner, har lavet en liste over fem ting, der går galt i opdragelsen.

- Jeg frygter, hvis vi ikke får rettet disse fejl, så vil vi opdrage selvretfærdige, egoistiske, utålmodige og uopdragne voksne. Og det er ikke deres skyld - det er vores. Vi har aldrig lært dem noget andet, og vi har aldrig forventet mere af dem, skriver hun på hjemmesiden og fortsætter:

- Så kære forældre, forvent mere, del jeres kampe, giv mindre og lad os rette vores børn ud sammen, og lad os forberede dem på den virkelige verden og ikke den trygge hule, som vi har skabt til dem.

Læs også: Forældre søger eksperthjælp til opdragelse

1. Du er bange for dit barn


Det er morgen, og du vil give dit barn mælk i drikkekoppen. Hvis du allerede har hældt mælken op i en blå drikkekop, og barnet siger “Jeg vil have den lyserøde kop - ikke den blå”, bliver de fleste forældre hvide i hovedet. Af frygt for et raserianfald skynder mange forældre sig at hælde mælken over i den lyserøde kop i stedet for den blå, som de allerede havde hældt mælken op i til at starte med. FEJL!
Hvad er du bange for? Hvem er det, der bestemmer? Lad dog barnet få et raserianfald, men gør dig selv den tjeneste at lade være med at lytte efter. Men ærligt talt, så har du nok at kæmpe med, og du skal ikke arbejde ekstra for at tilfredsstille og adlyde dit barn. Og endnu mere vigtigt, tænk over hvad dit barn lærer, hvis du giver op og giver efter for dit barns krav, fordi barnet får et raserianfald.

2. Stil krav til dit barn

Når et barn går amok og laver en scene, hvadenten det er hjemme, i supermarkedet eller på en restaurant, trækker mange forældre bare på skuldrene og siger “Sådan er børn, jo…”.
Men sådan behøver det ikke være.
Børn er i stand til meget mere, end deres forældre forventer af dem, hvadenten det er ordentlige manerer, respekt for ældre mennesker, pligter og selvkontrol.
Tror du seriøst på, at et barn ikke kan sidde stille ved bordet under et restaurantbesøg? Og tror du, at et barn ikke er i stand til selv at tage af bordet efter sig selv uden at blive bedt om det? Den eneste grund til, de ikke opfører sig ordentligt, er fordi du ikke har vist dem hvordan, og fordi du ikke har forventet det af dem. Så simpelt er det. Gå i forvejen og vis dit barn, hvordan man skal gøre.

Læs også: Det synes kvinder er det mest irriterende ved manden

3. Du er alene i kampen - men det er din egen skyld

Før i tiden var det sådan, at buschauffører, lærere, butiksassistenter og andre forældre måtte skride ind og rette på et barn, der opførte sig dårligt. De agerede som mors og fars øjne og øre, når børnene var ude af syne, og alle arbejdede sammen med det samme mål: At få velopdragne børn.
Men sådan er det ikke længere. Hvis andre forsøger at irettesætte nogle andres barn, bliver mor og far sure. De vil have, deres barn skal fremstå som et perfekt individ, så de stiller sig uforstående over for andres bemærkninger, når de hører, at deres barn ikke er så perfekt, som de vil have, det skal være.
Der er set eksempler på forældre, som stormer lærerværelser og skælder lærerne ud i stedet for at tage konfrontationen med deres eget barn.
Og i stedet for at se skævt til forældre med en umulig unge i et supermarked, er det bedre at man henvender sig til dem og roser dem, fordi de prøver at sætte grænser for deres barn, selvom det er svært.

4. Få styr på smutvejene

Det er skønt, at forældre har en masse elektroniske hjælpemidler, når det kommer til opdragelse. En tablet eller en mini-DVD-afspiller kan gøre en lang køretur eller flyvetur til en meget bedre oplevelse, men den slags smutveje kan hurtigt blive et skråplan.
Dit barn skal stadig lære at have tålmodighed. De skal også stadig lære at underholde sig selv. Så lad nu være med at hive iPad’en frem, bare fordi I skal vente 20 minutter på maden på en restaurant. Børn skal lære, at ikke al mad kan blive klar efter tre minutter i microovnen, og at de i nogle tilfælde skal være med til at lave maden. Babyer skal lære at trøste sig selv i stedet for at blive sat i en hoppegynge, hver eneste gang de er en smule pylrede. Mindre børn skal lære selv at rejse sig op istedet for bare at strække armene op til mor og far.
Vis dine børn, at genveje kan være hjælpsomme, men at der også er stor tilfredsstillelse i at gøre tingene langsomt.

Læs også: Dømt: Far straffet for at opdrage sit barn

5. Forældre sætter børnenes behov over deres egne

Det er klart, at forældre vil tage sig af deres børn. Børnene kommer i første række, og det er en god ting. Men børnene skal også lære, at ikke hele verden drejer sig om dem og deres behov.
Mange mødre løber rundt om aftenen og natten for at imødekomme deres børns behov, og flere fædre løber fra den ene ende af Zoologisk Have til den anden for at hente noget vand til datteren, som er tørstig.
Der er intet i vejen med at give efter for børnenes ønsker, og der er intet i vejen for at sige “Selvfølgelig må du få noget vand - men du må lige vente, til vi kommer forbi en vandhane”. Men nogle gange er det også vigtigt at sige “Nej”.
Der er intet galt med at bede dit barn om at underholde sig selv i et par minutter, fordi du skal på toilettet, eller fordi du lige sidder og læser i et blad.
Børnene kan godt klare det - vi er bare nødt til at vise dem, hvordan man gør.

Dagens Gossip