5 klamme ting børn gør, som forældrene er SÅ stolte over

Jeg husker engang at have læst en klumme med en mor, der morsomt beskrev, hvordan hendes mand stolt stod i stuen og proklamerede, at han just havde nået at gribe deres barns lort. Med sine hænder.

Succesen var, at lorten aldrig nåede at ramme hjemmets gulvtæppe. Barnet havde såkaldt ’nøgentid’ og rendte rundt uden ble – og skal man, ja så skal man jo. Og tja, barnet skal jo som sådan have ros for ikke at lægge låg på trangen.

Sådan er der så mange, klamme ting, forældre må se sig selv rose barnet for. Måske du genkender disse fem, set udefra, klamme rosesituationer:

1) Sild i håret: Godt forsøgt, skat
Madsvineri er en unægtelig del af de klamme ting, der optræder i småbørnshjem, men som vi roser ungen højlydt for: Barnet har netop smurt hele den højre side – inklusiv håret – ind i et stykke med marineret sild, da han prøvede at ramme munden med gaflen.

Flot, siger mor, for han ramte jo trods alt til sidst kæften. Pyt med, at han netop havde fået dagens bad og i morgen må komme i dagpleje, lugtende værre end en vesterhavsfisker.

2) Regelmæssig afføring: Hurrah
Alle, der har haft mindre børn i huset, ved, hvor ondt, det kan gøre på både barn og forældre, der må høre på gråden, når lille ikke kan komme af med afføringen. Når det endelig kommer, er det en lettelse for alle parter.

Selvfølgelig, fordi baby har det bedre, men måske mest af alt, fordi det i mellemtiden er blevet mere interessant at tale om lort og våde bleer, end hvordan hinandens dag har været. Fejringen over en prut eller en lind afføring er noget, de fleste godt kan undvære på sigt, men indtil da: Hurrah for regelmæssig afføring.

3) Bøvs
Neeejjj, en flot bøvs, du kom med skat. . . Hør lige os selv, forældre. Og junior; den går ikke, når du rammer børnehavealderen.

4) Du er ikke det klogeste barn i mødregruppen, men hurra for broccoli i legetøjet
Måbende oplever de fleste forældre at måtte se på andre mødres vanvittigt kloge børn, der både kan gå, kravle, snakke, putte klodser i de rigtige huller i en kasse og ja, Gud ved hvad, som nogle af de første børn i fx mødregruppen.

Selvom ens barn ikke er det hurtigste, første eller mest fremskredne intelligente, får det ros for endelig at stikke et stykke broccoli ned i kassen med klodser. ENDELIG forstod han konceptet i at putte bare et eller andet derned.

Uanset, hvor langsom vores barn er til noget, roser vi det højlydt, når det endelig formår at komme et skridt videre i udviklingen. Også selvom barnet for længst var overgået af hurtigere ”dyr”, var det på savannen.

5) Evnen til at indgå klamme kompromisser
Jeg hørte en historie om en kvinde med tre børn. Det mindste sked altid i badekarret, hvilket førte til skænderier mellem det ældste barn og mellem-barnet om, hvem der skulle trække det korte strå og sidde tættest på lillesøster, når det var badetid.

Mellembarnet tabte som regel kampen, men så lød rosen: Hvor er du GOD til at passe på lillesøster.

Er der andre klamme ting, vi forsat vil og nok skal rose børnene for?

Dagens Gossip