5 måder du overdriver din rengøring og ødelægger dine ting

Det gælder ikke om at skure, til du falder om, eller hælde rengøringsmiddel i spanden, til flasken er tom, når du skal have dit hjem til at være skinnende rent og dufte himmelsk. Ligesom du heller ikke skal overvaske dit tøj.

Resultatet vil højst sandsynlig være, at du slider dine ejendele op meget hurtigere end nødvendigt.

Det skriver Goodhousekeeping, som har samlet en stribe dårlige husholdningsvaner, som du bør droppe med det samme:

Læs ogsåSeks ting folk med skinnende rene hjem gør hver dag

1. Du pudser dine spejle hver gang, der er et fingeraftryk. En lille plet kan sagtens få lov at blive til næste rengøring. Du behøver i hvert fald ikke hive vinduessprayen frem og sprøjte løs for et enkelt fingeraftryk. For når du bruger disse produkter, kommer der højst sandsynlig lidt fugt bag spejlet, og det kan ødelægge bagsiden af spejlet.

2. Du er rundhåndet med vand på trægulve. Ja, det kræver vand at vaske sine gulve, men gulve af træ er sarte, især hvis der er ridser eller fordybninger i overfladen, for så kan vandet sive ned og beskadige træet. Og er der først kommet vand ned, ser det knap så pænt ud.

3. Du vasker dit tøj, hver gang du har haft det på. Dit hverdagstøj behøver ikke blive vasket hver dag, du kan sagtens genbruge det af flere omgange. Tøjet har nemlig ikke godt af at blive vasket konstant og ender med at blive falmet og slidt. Det er kun dit svedige sportstøj, der har brug for at blive vasket efter hver træning.

Læs ogsåTre nemme tricks til at få en skinnende ren mikrobølgeovn

4. Du bruger ekstra skyllemiddel til hårde håndklæder. Desværre lønner det sig ikke at være ekstra rundhåndet med skyllemiddel - resultatet kan være, at dit vasketøj bliver stift, kradsende eller fedtede, og endelig kan dine håndklæder mister deres sugeevne. Du skal i stedet holde dig til den foreskrevne dosering.   

5. Du skynder dig at tørre alle overflader af hele tiden. Det er rigtig, at man anbefaler en daglig overhaling af hyppigt brugte overflader såsom køkkenborde, men hvis du ikke har tid til at gøre det rigtigt, så skal du hellere lade være. Det kræver nemlig lidt polering, og at man efterleder en overflade, der ikke ser kedelig og fedtet ud. Så hellere gør det en gang grundigt end 10 gange sjusket.  

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV