5 råd til at holde træningen ved lige gennem sommeren

Hvad enten du lige mangler at smide de sidste kilo, eller har større ambitioner, så er der nogle generelle tricks der kan hjælpe med at sikre at du når dine mål. Som nævnt af Alun.dk, ​så giver motion både lavere stressniveau, bedre helbred, og højere humør, så hvis ikke du gør det for udseendet, så gør det for helbredet, ved at følge disse råd.

Sæt mål.
Det første og altafgørende råd må være at få sat mål. Dette vil forhåbentlig ikke chokere mange, men hvor de fleste måske har som mål at tabe x antal kg, så prøv at sætte SMART mål istedet. SMART er et koncept som hovedsageligt er brugt i forretningsverdenen, men fungerer også rigtig godt til at sætte motiverende mål, på et personligt plan. Det er vigtigt at målet er, specifikt, målbart, accepteret (at du kan forene dig med målet), realistisk, og tidsbestemt, hvilket er hvad SMART står for. Et eksempel på et SMART mål kunne være.

­- Jeg vil løbe 10 km på under en time inden den første Juli 2016.

Gør det offentligt.
Ved at gøre målet mere tydeligt er der noget helt specifikt at arbejde hen imod, det er dog stadig kun dig selv der kender målet. Typisk vil vejen til målet ikke være direkte. Der vil være op og nedture, og i de svære perioder kan det være fristende at ændre målet, så det kommer til at passe til resultatet. En måde at undgå at falde i denne fælde på, er ved at gøre det offentligt. Det behøves ikke at blive blæst ud på Facebook, men fortæl et par kolleger, eller familien omkring målet så der er andre end dig der kender til det. På den måde vil du føle mere ansvar i forhold til at nå målet.

Sæt delmål.
Det kan være svært at forholde sig til et mål som er 3­4 måneder, eller endnu længere ude i fremtiden. Derfor er det vigtigt at bryde målet op. Hvis målet er virkelig ambitiøst er dette også en vigtig del af at gøre det realistisk, da det hele ellers kan virke uoverskueligt. Dels fordi målet langt ude i fremtiden, men også fordi der kun er fokus på slutresultatet.

Nyd det.
Overskriften vil allerede få mange til at se rødt, for træningen er ikke altid en nydelse. Der er dog flere måder hvorpå du kan gøre den regelmæssige motion mere overkommelig. Mens det er godt hvis træningen kan blive en god vane, så kan det hurtigt blive rutine, og her er variation en af de ting som hjælper på motivationen. På T​ravelBird.dk ​fremgår det at 64 procent af den voksne befolkning allerede dyrker regelmæssigt motion, hvilket nok også er en af årsagerne til at sportsrejser bliver mere og mere populære. Udover at rejse som variation, er det også en god ide at finde en træningsmakker. Dette giver udover det sociale aspekt, også en der holder dig op på din træningsaftale.

Evaluer og sæt nye mål.
Mens det er helt okay at nyde at du har nået dit mål, så sørg for at sæt et nyt mål relativt hurtigt, eller er det nemt at blive doven. Med det sagt så skal successen også fejres for ikke bare at køre død i mål og delmål. Det kan sågar være en god ide at have en plan for hvordan succesen skal fejres, da dette også er en god måde at holde sig motiveret på.

Hvis ikke du har nået dit mål så evaluer hvorfor. Hvis det er sygdom, eller skader, så er det jo helt okay. Det kan også være målet ikke var realistisk til at begynde med, og i så fald skal forventninger jo afstemmes til næste mål. Under alle omstændigheder er det en god ide at evaluere hvad det gik godt og skidt, så det kan forbedres til næste gang.

Dagens Gossip

Dagens TV