5 symptomer kvinder aldrig må ignorere

Det er ikke alle kvinder, der lige gode til at gå til lægen, hvis de føler smerter i kroppen. Det kan være farligt at ignorere, skriver avisen.dk. Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på.

Smerter mellem skulderbladene

30 procent af alle, der har haft et hjerteanfald fik brystsmertesymptomer. 

- Smerter mellem skulderbladene er almindeligt hos kvinder. Det samme er kæbesmerter, stakåndethed og kvalme. Hvis du tror, det er et hjerteanfald, så skal du ikke få nogen til at køre dig, men ringe 112 med det samme, siger Sharonne N. Hayes, professor i hjertekarsygdomme, til WomensDay.

Stikkende mavepine kan være blindtarmsbetændelse

En mavepine omkring navlen, der på få timer vandrer ned i højre del af maven, kan være et tegn på blindtarmsbetændelse. Smerterne forværres ved bevægelse og tiltager som regel efter et døgn. I dette tilfælde er det rigtig vigtigt at komme til lægen hurtigst muligt, da en bristet blindtarm kan føre til bughindebetændelse. Blindtarmen fjernes ved en operation, som følges op med en tre dage lang antibiotikatur.

Hovedpine og synsforstyrrelser

Hvis du får en pludselig og meget intens hovedpine, samtidig med at du føler svimmelhed og får sløret syn, så kontakt lægen med det samme. Der kan nemlig være tale om et aneurisme, der er en pulsåreudvidelse, der kan føre til en pludselig hjerneblødning. Ved denne slags symptomer er tiden yderst vigtig, og man skal søge hjælp med det samme.

Menstruationslignende smerter

Hvis du oplever menstruationslignende smerter, der kommer og går, så skal du søge læge. Smerterne kan også opstå ved sex, afføring og vandladning. Det kan nemlig være et symptom på endometriose, hvor livmoderslimhindelignende væv er kommet uden for livmoderen. Det kan i værste fald føre til infertilitet.

Feber og smerte i ryggen

Feber, kvalme og rygsmerter er ikke nødvendigvis bare maveinfluenza. Hvis smerterne sidder nederst i ryggen, og gør det ondt, når du tisser, så kan der være tale om en nyreinfektion. Det skal behandles med antibiotika med det samme, så det ikke udvikler sig.
 

Dagens Gossip