5 ting din fysioterapeut ville ønske, du stoppede med øjeblikkeligt

Skrevet af Sol Stoffregen

08/03/2016

Mest læste i dag

Mange folk tror, at de selv har svaret på det meste her i livet. Også når kroppen gør ondt, men der kan være god grund til at stoppe op og søge professionel hjælp.

Det er i hvert fald den engelske fysioterapeut og personlig træner, James Farmers oplevelse. Han ser dagligt, hvad folks (dårlige) vaner kan gøre ved skader og smerter, når de støder på problemer.

Især fem ting ville James Farmer ifølge Netdoctor ønske, at folk stoppede med at gøre, når de får skader: 

Læs også: Når du har læst dette, smider du aldrig dine avokadosten ud igen

1. Selvdiagnostisering. Skader er ikke altid lige til at gennemskue. En korrekt diagnose kræver undersøgelser og kendskab til tidligere skader, og der kan være mange faktorer, der spiller ind i valg af behandlingsformer, og det kan kun en fagperson vurdere. Tommelfingerreglen lyder, at hvis en skade ikke føles 80% bedre i løbet af syv dage, skal man se en specialist.

2. Forkert træningsform. Det gælder om at vælge den slags træning, der passer til din krop. Hvis ikke du gør det, risikerer du at få skader, samtidig med at det bliver svært at få bugt med en eventuel skade.

3. For kort hviletid. Det gælder ikke om at træne non-stop, din krop skal også have fred og ro. Du skal give dig selv lov til at hvile, sove og spise fornuftigt for at blive klar til en ny omgang træning.

Læs også: Fem ting du SKAL fortælle din gynækolog

4. For mange piller. Du skal holde igen med at tage antiinflammatoriske- og smertestillende piller, når du har ondt i forbindelse med træning. Især de antiinflammatoriske piller kan spænde ben for skadens heling, fordi muskler og knogler bliver negativt berørt af pillerne. Så spørg eksperterne, inden du tømmer pilleglasset.

5. Ingen smerter betyder ikke, at du er fuldstænd skadesfri. De fleste smerter stilner af  i den 2. helingsfase, som er fra 72 timer til seks uger efter skaden. Men det betyder ikke, at alt er tilbage ved det gamle endnu. I den tredje og sidste helingsfase, hvor arvævet styrkes for at forhindre endnu en skade, er det vigtigt, at du stadig genoptræner efter fysioterapeutens råd - eller risikerer du at forlænge din helbredelsestid eller få en ny skade.  

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: