5 ting din hund ville ønske, du stoppede med at gøre lige nu

Internettet er tæt på at flække midt over af fiduser og selverklærede eksperter, der påstår at vide, hvordan man får hunden til at lægge dårlige vaner og uønskede adfærd på hylden.

Din ven på fire ben kan forvente et par alvorsord, hvis den trækker i snoren under de daglige gåture.

Og din egen menneskekrop fyldes med bitterhed og fortvivelse, når hunden vælger at ignorere dine råb og på arrogant vis fortsætter med at løbe længere og længere væk.

Arrigt knytter du næven og bander dyret hen hvor peberet gror.

Enhver hundeejer kan sikkert komme i tanke om flere ting, som de ville ønske, at deres pelsklædte ven ville stoppe med at gøre.     

Ingen mennesker eller dyr er perfekte, og der findes derfor også et par ting ved dig og dine evner som hundeejer, der kan sætte pisset i kog hos din hund.

Her følger en liste over 5 ting, som din hund ville ønske, at du snart stopper med at gøre ved den.

1. Tage billeder i pinlige situationer
Hvordan ville du have det, hvis du en stille aften loggede ind på Facebook og så en masse ydmygende billeder af dig selv i akavede situationer.

Det ville ikke være så rart, vel?

Hunden ville sætte pris på det, hvis du ikke hev mobilen frem fra lommen og knipsede løs med kameraet, når den lå på ryggen med benene i vejret og var gået kold i sofaen.

2. Ydmygelser i det offentlige rum
Du er måske selv lidt af et modedyr, men din kærlighed til lyserøde støvler og halsbånd med 'princess' skrevet med guldbogstaver er nødvendigvis ikke noget, der falder i din hunds personlige smag.

Din hund kan hverken skrive eller tale dansk, og den kan derfor hverken sige: 'mester, mit selvværd lider et gevaldigt knæk, når du sætter mit hår op i hestehale' eller 'maestro, jeg føler mig som en fed klovn i hundefrakke.'

Hunden ville derfor ønske, at du dropper de daglige og påklædte ydmygelser i det offentlige rum.

3. Retten til at skide i fred
De fleste hundeejere har helt sikkert oplevet de lidt akavede situationer, hvor deres ven på fire ben sætter sig til rette ude i naturen, og med et insisterende og stirrende blik vil se ejermanden i øjnene, når den skal af med sin afføring.

Hundeeksperter har flere bud på, hvorfor dyret åbenbart har lyst til at se dig dybt i øjnene under toiletbesøget.

Det intense hundeblik kan have noget at gøre med instinkt og sårbarhed, lyder én af disse utallige vurderinger.

Men faktisk forsøger hunden at bede om lidt privatliv med 'lorteblikket', og i virkeligheden er det måske dig, der bliver ved med at kigge den skidende hund i øjenene, og ikke omvendt.

Læs også: Derfor stirrer din hund på dig, når den skider

4. Drop den dumme leg
I dette øjeblik står tusinder og atter tusinder af mennesker og kaster med pinde i forskellige parker over hele kloden.

Pindelegen er for hunden, hvad indrammede plakater af Monets haver er for plejehjem.

Din hund kan mærke på dig, at du fyldes med en stille lykkefølelse i maven, når du formår at lave et flot underhåndskast henne i parken, og den henter derfor kun pinden for at gøre dig glad.

5. Stop med at savle på dyrets mad

Der findes visse typer af mennesker, lad os bare kalde dem midaldrende kvinder, der har en sær tendens til at tage små bidder af noget mad, som de bagefter giver til deres hund.

Som menneske vil du næppe spise noget, der har været inde i munden på en hund, vel?

Det lyder utroligt, men din trofaste ven fra dyreriget har det på præcis samme måde.

Din hund kan som tidligere nævnt ikke udtrykke sig på vores menneskesprog, og derfor kan den ikke sige: 'kvindemenneske, nu stopper du fandme med at savle på min mad!'

Så stop med det. 

Følg Dagens Hunde for flere lignende artikler:

Dagens Gossip