5 ting du ikke vidste om avocadoen

Skrevet af Ane Sørensen

29/08/2015

Dagens topnyheder

Den smager godt, er fyldt med protein og er faktisk en frugt. Her er fem ting, som du ifølge Huffington Post (måske) ikke vidste om avocadoer.

Avocadoen er en frugt.
Du tror måske, at avocadoen er en grøntsag, men teknisk set er den en frugt. Frugter består af et ydre lag (typisk en skal eller skræl), frugtkød og kerner i midten.

Avocadoer modner hurtigere, hvis de ligger i nærheden af bananer eller æbler.
Bananer og æbler udskiller ethylengas - et hormon, som findes naturligt i planter. Det betyder, at hvis du lægger en umoden avocado i nærheden af en banan eller et æble, vil den modnes hurtigere.

Læs mere: 9 gode grunde til at spise ingefær hver eneste dag

Avocadoer indeholder mere kalium, end bananer gør.
Bananer er kendt for at være rige på kalium. Men avocadoen indeholder faktisk næsten dobbelt så meget kalium per frugt. Mere præcist omkring 975 milligram mod bananens omkring 487 i en stor frugt.

Avocado er en af de frugter, der indeholder flest proteiner.
En avocado indeholder omkring fire gram protein. Det gør den til en af de frugter, der indeholder flest proteiner.

Du behøver ikke at spise avocadoen, for at få gavn af dens sunde egenskaber.
Avocadoen kan spille en central rolle i plejen af et sundt hår og en sund hud. Avocadoens antioxidanter, aminosyrer og essentielle olier kan pleje skadet hår, fugte en tør hud og måske endda minimere rynker.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: