5 ting du skal spørge dig selv om, inden du bruger leggings som bukser

Skrevet af Marie Milling

01/01/2016

Mest læste i dag

Nu starter et nyt år, og mange bruger denne tid til at gøre op med dårlige vaner.

En blogger på mediet Elite Daily mener, at en vane, man godt kunne lægge fra sig, er, at gå med leggings på forkerte måder.

Hun har derfor sendt fire enkle spørgsmål ud, så man kan tjekke, om man bruger leggings forkert (og lad os indse det, når det er forkert, så er det VIRKELIG forkert).

Her kommer de:

1. Kan du se igennem dem?
Blogger DeeAnna Heavilin understreger, at hvis svaret er alt andet end nej, så kan og skal du ikke bruge dine leggings som bukser.

2. Har du nogensinde set nogen med et lignende ‘outfit’?
Er du i tvivl, om det er et mærkeligt ‘outfit’, så tag dine forholdsregler. Hvis ikke du har set nogen nogensinde med et sæt tøj, der minder om dit, så send et billede til din ærligste veninde. Hvis hun siger nej, så er det et nej!

Læs også: ‘Leggings er ikke bukser!” - nu hylder millioner hendes sjove video

3. Hvilke slags sko har du på?
De eneste acceptable sko, man kan have på, er flade sko og støvler. Under ingen omstændigheder bør du tage højhælede eller Uggs-støvler på sammen med leggings, lyder rådet fra Heavilin.

4. Dækker din bluse eller kjole foran og bag ved?
Hvis du insisterer på at have leggings på, så skal du kunne svare ja til ovenstående spørgsmål.

Sådan lyder DeeAnna Heavilins råd, og man kunne tilføje et sidste, som måske er lige så relevant:

5. Skal du virkelig have de leggings på?
Vi kan afsløre for de yngre generationer, at de har været på mode tidligere. Her hed de bare gamacher, og vi var alle glade, da de gik af mode igen.

Du kunne også bare tage bukser på. Der er knap så mange ting, man kan gøre forkert. Prøv det! Bukser er gode.

Følg Dagens Grin for flere lignende artikler: