5 ting ingen fortalte dig om at opdrage en tumling, men som du bør vide

Hun bliver kaldt ”småbørnshviskeren”, fordi hendes egenskaber og forståelse af småbørn eftersigende skulle være mægtig god; Doktor Tovah Klein.

Hun er mor til tre og chef ved Center for småbørnsudvikling under Banard Universitet i New York, og så har hun udgivet en bog om, hvordan tumlinge trives, som magasinet popsugar har kogt ned til følgende fem pointer, der er værd at vide, hvis man har en tumling i huset.

Tumlinge er vidunderlige. De er små individer in spe, som er ved at få smag for livet. De gør oprør, de sætter grænser, de prøver grænserne af, og de lærer af det.

Det kan til tider giver mere end ét grå hår hos forældre, der prøver at forme og danne de små. Men måske kan Klein give selvsamme en forståelse, du om ikke andet kan messe for dig selv, når din treårige igen har dyppet fingrene i toilettet eller hældt havregrynene ud over bordet.

Læs også: En mors bekendelser: Fem ting som gode mødre gør, som jeg ikke gør længere

Klein pointerer:

1) Husk, at tumlinge ikke har tidsfornemmelse
Det er ikke nogen overraskelse, at lille Jonas ikke kan klokken, men hvad du muligvis ikke vidste er, at tumlingers hjerne ikke er udviklet nok til at kunne kapere tiden. De forstår simpelthen ikke koncepterne "tidligere, nu og senere". Og hvad betyder ”vi går om fem minutter” så, hvis ikke man forstår konceptet tid?

- Tumlinge har ikke denne tidsfornemmelse og deres hjerner er stadig under udvikling. Derfor har de fleste af dem ikke en voksens evner til at administrere tid, kontrollere deres impulser, udtrykke deres behov, planlægge deres handlinger og håndtere stress, siger Doktor Tovah Klain, ifølge popsugar.

Husk derfor, at du ikke kan tillade dig at blive sur, irriteret osv., når Jonas ikke har pakket tingene sammen på de "fem minutter", du gav ham til at komme ud af døren. 

Læs også: Den forbudte tilståelse: Mor indrømmer, at hun foretrækker sin ene søn mere end den anden

2) I kæmper et magtspil - husk at lade den lille vinde nogle gange
I en tumlings verden handler alt om magt og kontrol. Hvis du tænker over det, er det altid dig, der bestemmer, hvad hun/han skal spise, have på af tøj, hvornår ”vi” går i seng osv. Hvordan ville du have det, hvis andre bestemte alting over dig? Tumlinge er samtidig i den alder, hvor barnet lærer at træffe beslutninger og derfor gør oprør.

Derfor er det vigtigt, at du som forældre giver dit barn valgmuligheder, så det føler, at det har indflydelse på sit eget liv. Hvis du konstant forsøger at være den, der bestemmer, vil barnet forsøge at kæmpe tilbage (ligesom du formodentligt selv ville, hvis nogen eller noget konstant frarøvede dig retten til at bestemme over dig liv). Derfor:

- Som forældre bør du give dit barn så mange muligheder for at få kontrol over dets liv, som muligt. Hvis dit barn ikke gider at tage tøj på, så spørg hende, hvilke sko, hun vil tage på først; højre eller venstre. Hvis hun er kræsen, så sørg for, at der altid er et eller andet, hun kan lide på tallerkenen. Hvis du giver hende muligheder, men ikke for mange af dem, så giver du hende følelsen af at være i kontrol med situationen, mener Doktor Tovah Klein.

Læs også: 33 grunde til at mødre altid er sen på den

3) Lykke kommer ikke af at prøve at gøre barnet lykkeligt
Tumlinge trives bedst, når de føler sig sikre. I stedet for at købe de nyeste, dyre sko eller jakke, fordi Katrine i vuggestuen har dem, så lær dit barn, hvordan og hvorfor, man kan undvære dem – og stadig være glad. Du gør dit barn mere selvsikkert, hvis du lære det at klare udfordringer. Lykke er noget, man selv opnår. Du kan ikke give det eller købe det til dit barn, men lære barnet at opnår lykken selv. 

4) De skal lære at overkomme forhindringer
Nederlag lærer børn at overkomme forhindringer og udvikle en passion for noget.

- At vokse op handler om at kludre, falde, finde sine svagheder og at lave fejl. Et barn kan ikke udvikle sig, hvis de ikke laver fejl, møder prøvelser og lærer af dem. Hvis du ikke kan lade dig falde og fejle, så lærere du ikke at løbe en risiko, og livet handler om risici, mener doktoren.

Læs også: 7 ting alle mødre bør fortælle deres voksne døtre

5) De egenskaber, der driver dig til vanvid ved dit barn nu, er dem, du vil værdsætte senere
Er dit barn ærkestædigt, er det selvfølgelig ekstremt irriterende, når I står og skal ud af døren, og han nægter at tage sine sko på – eller når han tager dem af, lige efter at du har givet ham dem på.

Men denne stædighed er måske den egenskab, der gør, at han bliver den dygtigste til en sportsgren senere i livet, at han får et godt job, eller at han hurtigt lærer at læse en dag, fordi hans stædighed gør ham vedholdende.

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip