50 år gammel brev: Inge Hansen er fundet

Skrevet af Ann Katrine Warren

18/02/2014

Dagens topnyheder

Endnu en gang har de sociale medier vist deres effektivitet. På få dage er det lykkedes at finde frem til ejeren af et 50 år gammel brev, som var blevet fundet på en skole i Vejle.

Det var forstander på Bøgevangskolen i Vejle, Erik Richard Mathiesen, som forleden fandt det gamle brev bag et gammel møbel på skolen. Brevet fra 1964 var adresseret til Inge Hansen, som tilsynelandende var elev på Vejle Husholdningsskole, som Bøgevangskolen hed dengang.

Kuverten har aldrig været åbnet, så Inge har aldrig fået sit brev. Men det bliver der nu lavet om på.

Erik Richard Mathiesen skrev en efterlysning på Facebook, som blev delt mere end 27.000 gange på få dage, og nu har ejerkvinden meldt sig.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

- Inge har ringet til skolen. Hun skal have sit brev, fortæller forstanderen til Ekstra Bladet.

Inge Hansen hedder i dag Nielsen til efternavn, og det var hendes mand, som hørte om sagen i radioen, og mente der kunne være tale om hans Inge.

Inge Hansen var eneste elev med det navn i efteråret 1964, og hun mener, at der kan være tale om et brev fra en veninde, som var au pair i Edinburgh. 

Erik Richard Mathiesen betrager nu sagen om det gamle brev opklaret og Inge får det overleveret - med 50 års forsinkelse - på fredag.  

LÆS OGSÅ: Christian efterlyser: Reddede du min datters liv for 18 år siden?